Når det kommer til prævention, er der flere ting man kan bruge. Der er både kondomer, p-piller, minipiller og endda en p-stav. Man hvad er egentlig den bedste metode? Det kan nogle gange være svært at sige, da flere af dem har nogle lunde samme sikkerheds procent, altså hvor mange procent sikker den er. Så find ud af her, hvilke metoder der er de bedste.
Kondomer
Kondomer er den præventionsmetode man hører først og også mest om. Det er nemlig også den metode man ofte får anbefalet, da den er meget sikker. Den har en sikkerheds procent på ca. 97 procent, hvilket jo er meget tæt på 100. Det er også den metode der beskytter dig mod sexsygdomme. Men der altid nogle problemer uanset, hvilken metode det er.
Mange drenge prøver ofte at tale sig væk fra at tage kondomet på, da de mener det ødelægger følelsen. Og nogle tager det endda af under sex. Det er jo et kæmpe problem, som selvfølgelig ikke er i orden. Men det sker rigtig ofte, og derfor er det jo også en ulempe.
P-piller og minipiller
P-piller og minipiller er jo prævention til pigerne. P-piller er en pakke piller med 21 piller i alt. De skal tages hver dag på et bestemt tidspunkt, glemmer man det, kan man ikke være helt sikker på man er beskyttet. Efter de 21 dage holder man 7 dages pause, hvilket altså er her, du har din menstruation. Så går man videre til næste pakke. Hvis man glemmer en pille, tager man den glemte pille lige så snart du kan, men man er altså mindre beskyttet, fordi pillerne skal tages med et bestemt mellemrum.
Minipiller er meget det samme som p-piller, lige udover at man ikke holder de her 7 dages pause. Hvis man glemmer en pille, er man ikke beskyttet de næste 7 dage. Derfor er det vigtigt, man husker at tage sin pille, også på det rigtige tidspunkt. Begge de her metoder er meget sikre, så længe man husker at tage dem på samme tidspunkt hver dag. Så husker man det, er specielt p-piller mere sikre end kondomer.
P-stav
P-stav er noget man får ind i underarmen. Den kan sidde derinde i 3 år, og du er derfor beskyttet de 3 år. Der er intet du skal huske, den beskytter dig alle dage. Derfor er det en meget sikker metode, og den eneste ulempe er at den skal skiftes, men ellers er det en rigtig god form for prævention. Dog kan den risikere at gøre man får en uregelmæssig menstruation.
Hvad er den bedste prævention?
Den bedste prævention vil måske være p-staven. Dog er det måske ikke alle der vil være fan af at få sådan en stav ind, også fordi den kan give uregelmæssig menstruation. P-piller er rigtig sikre, så længe man husker at tage dem, og ens menstruation bliver også mere regelmæssig. Kondomer er også meget sikre, fordi de kun skal huskes under sex. Så hvis man vil være helt sikker, er det bedste faktisk at tage p-piller men også bruge kondom. Så er man meget sikker.